Ane Gudrun

Kunstnerisk forfatter

Ane Gudrun er en anerkendt børnebogsforfatter og illustrator med adskillige udgivelser på det danske marked.

Ane Gudrun er uddannet tekstforfatter ved Erhvervsakademi Kolding og uddannet lærer i blandt andet dansk, billedkunst og sløjd. Derudover har hun en kunstskoleuddannelse i tegning, akvarel og akryl og kurser i animation og stop-motion-film.

Lige nu arbejder hun næsten udelukkende med illustration, forfatterskab og grafisk arbejde, derudover arbejder hun som kreativlærer to dage om ugen, hvor hun har god kontakt til den målgruppe, hun bogmæssigt henvender sig til. Ane Gudrun holder også foredrag om sit forfatterskab og illustration, men også om kreativitetens væsen.

”Jeg elsker børnebøger. Jeg elsker at skrive, tegne og læse børnebøger. Kærligheden til samspillet mellem billeder og tekst. Kærlighed til den komprimerede historie som må forenkles og forfines pga. sin korte fortælling. Kærlighed til den gode historie. Jeg brænder for at formidle til børn – direkte til børn, både som selvlæs og højtlæsning. Jeg brænder for børnelitteratur, som taler rent ind i børn, som de kloge væsener de er.”



Adresse

Forlaget Nelumbo Forlaget Petunia
Emmersbækvej 69
9850 Hirtshals

Kontakt

Tlf. 3049 7921
info@nelumbo.dk
info@forlagetpetunia.dk
CVR 39616416

Sociale medier

Tilmeld dig nyhedsbrevet