Om Forlaget

Om forlagets historie og vision


Jeg byder dig velkommen til Nelumbo og Petunia. Et forlag med litteratur fra hjertet, drevet af passion og nærvær.
Min vision med forlag er at udgive den gode historie. 

Min rejse

Litteratur har altid fulgt mig. I en ung alder var jeg trofast låner på skolebiblioteket og bevægede mig fra Troldepus til Puk og sidenhen i teenageårene, var det Stephen King, jeg kastede min læselyst over. 

Tiden gik, som det går for så mange, blev bøgerne erstattet med et travlt familie- og karriereliv. Bøgerne blev støvet i reolen, og jeg sendte dem længselsfulde blikke.

Min vision

Min vision med forlaget er at udgive den gode historie. Rigtig mange forfattere er dygtige til at skrive, men bliver afvist, fordi deres manuskript er mangelfuldt i form af fx korrekturlæsning. Det forhindrer ikke mig i at give dem en chance. Hvis jeg kan genkende en dygtig skribent, så skal de have en mulighed.

Som eksempel kan jeg fremhæve forfatter Kis Baadsgaard, som er ordblind. I samarbejde har vi redigeret hendes bog, og i dag kan hun med stolthed kalde sig publiceret forfatter.

Nelumbo

Nelumbo er for den voksne læser, som ønsker forkælelse og velvære. Kærlighed går heldigvis aldrig af mode, og Nelumbos udgivelser sætter netop kærlighed i højsædet - og her lukker vi ikke døren ind til soveværelset. Erotisk, New Romance, Chick Litt, humor og til tider også en snert af suspense er at finde i Nelumbos katalog. Romaner, serier, noveller, korthistorier, trykte bøger, e-bøger, lydbøger og streamning... uanset hvilken type bog du foretrækker, så er du dækket ind, når du lader dig forkæle og tager et velfortjent frikvarter med en af Nelumbos bøger.

Petunia

Hos Petunia flytter vi aldersgrænsen, faktisk er der slet ingen aldersgrænse, hverken den øvre eller nedre. Vi bliver aldrig for gamle til at grine eller læse højt med børnene i skønne, lærerige børnebøger med smukke illustrationer. De unge skal kunne genkende sig selv og forstå, at de ikke er alene, når de læser en ungdomsroman, eller de skal kunne drømme sig væk i fantasiens uendelige univers. Hos Petunia præsenterer vi både Børnebøger og Ungdomsbøger/Young Adult, men også YA Gys - en genre, som jeg altid har haft en forkærlighed til, siden Stephen King imponerede mig i mine tidlige teenageår. Desværre er det også en genre, som ikke rigtigt er slået igennem herhjemme. Lad os få gjort noget ved det.
Slutteligt er der også planer om hobby-bøger til de kreative sjæle.


Adresse

Forlaget Nelumbo Forlaget Petunia
Emmersbækvej 69
9850 Hirtshals

Kontakt

Tlf. 3049 7921
info@nelumbo.dk
info@forlagetpetunia.dk
CVR 39616416

Sociale medier

Tilmeld dig nyhedsbrevet